Maria Jørgensen

   

Med en uddannelse som cand.merc.jur. (erhvervsjura og erhvervsøkonomi) kan det måske undre, at en stor del af de kræfter, jeg bruger i Letpension, bliver lagt i alt, hvad der har med kommunikation og markedsføring at gøre. Men i Letpension er det faktisk slet ikke så mærkeligt. Her har vi nemlig den tilgang, at vi alle bidrager dér, hvor vi har vores bedste evner og største interesse.

Siden min start i Letpension i marts 2008 har kontakten med de mange rådgivere og i sidste ende vores kunder været det, der har haft mit største fokus. Vi har givet et løfte om, at pension og forsikring skal være til at forstå – ikke bare for de rådgivere, der skal hjælpe kunderne på vej, men lige så vigtigt for vores kunder, som i langt de fleste tilfælde hidtil har taget afstand fra alt, hvad der har med pension og forsikring at gøre. Og sådan har jeg jo selv haft det. Derfor har jeg sat mig for, at jeg sammen med mine kolleger vil sikre, at vi formulerer os på en måde, der er til forstå.

Min force er, at jeg ikke er viklet ind i alle de mange begreber, som er daglig tale for mine dygtige kolleger med speciale i pension og forsikring. Derfor er det bl.a. min opgave at sikre, at vores kommunikation bliver læst med ”et helt almindeligt menneskes” øjne.

Derudover er det min opgave at holde vores store korps af rådgivere i de mange pengeinstitutter fuldt informeret om alt, hvad der rører sig i Letpension og kan hjælpe dem i deres daglige arbejde. Vores succes er 100 % afhængig af deres engangement, som vi heldigvis mærker hver eneste dag.

Arbejdet med opbyggelsen af en ny virksomhed er både spændende, udfordrende og krævende. Derfor sætter jeg stor pris på at bruge min fritid på at samle ny energi gennem gode oplevelser med venner og famile – meget gerne ved at rejse til eksotiske steder og hente ny inspiration.

 
E-mail
mjo@letpension.dk

Telefon
20751155

Letpension