Lars-Ole Hedegaard Hansen

   

Det der med pension og forsikring var ærlig talt ikke lige min kop the. Uigennemskueligt, unødvendigt og uinteressant kunne vel beskrive mit forhold til emnet, da jeg i slutningen af 2007 blev inviteret indenfor i Letpension.

Til min store overraskelse mente man helt alvorligt, at Letpension skulle blive det selskab, som kunne tilgodese sådan nogle som mig, og man brugte oven i købet begreber som kundeoplevelse og rådgiveroplevelse.

Da jeg netop havde arbejdet med at skabe oplevelser i brandingprocesser, kunne jeg godt se, at Letpension kunne være den helt rigtige arbejdsplads for mig.

I Letpension er det tilladt at dele sin viden og dermed også tilladt at dele sin uvidenhed. Det sidste er jeg også ret god til, og det håber jeg kommer vores kunder til gavn.

På det personlige plan er jeg udpræget livsnyder. Jeg er storforbruger af kulturelle oplevelser og er konstant på udkig efter inspiration i kunsten, musikken og forskningen. For mig drejer livet sig ikke om længde, men om bredde og højde.

Det er det, vi i Letpension kalder Nuværdi.

 
E-mail
lars-ole@letpension.dk

Telefon
20751161

Letpension